Kroppen har et bevistheds-jeg, et følelses-jeg og et krops-jeg som lever i hver sin sfære. Disse 3 lag taler hvert sit sprog men interagerer med hinanden.
Man kan som eksempel være mentalt afklaret, mens kroppen er i sorg og eksistentiel angst.

I bevistheds-berøring harmoneres disse 3 lag, så vores tale, handlinger og ord er i balance. Ånderættet er vores vejviser og viser os vejen.
Ligesom der er tankemæssig hukommelse i hjernen, så fastholdes indtryk og følelser i kroppens hukommelse, dvs i muskler, bindevæv, knogler og de enkelte celler.
Når kroppen bliver bange, forbereder den sig med det samme på at miste kontrollen. Den laver en usynlig indre kapsel for at beskytte de mest vitale dele: lunger, hjerte og fordøjelse.
Kroppen snører sig sammen foroven og forneden og holder vejret. Således vil utryghed og angst skabe spændinger i hals mellemgulv og bækkenbund.
Nogle af disse forsvarsmekanismer bliver til permanente beredskaber i kroppen, som kan udvikle sig til uhensigtsmæssige eller sygdomsfremkaldende indre tilstande.

Ved afspænding og kropsterapi “smeltes” muskelpanseret (stivnet bindevæv og ubevidste muskelspændinger og den tilpassede krop kan genfinde sin oprindelige, frie krop. Når angsten for stilhed forsvinder, er der harmoni og nærvær på en helt anden måde. Ofte går vejen gennem forsvarsmekanismerne via stilhed, mørke og ingenting.